Slalom er den ældste af de fire alpine discipliner. Det er da også den disciplin, der har haft flest fornyelser i form af udseende fra den originale disciplin som den norske telemark løber Norheim har givet inspiration til. Det var dog først i 1928, at de første konkurrencer i Slalom og styrtløb blev afholdt i østrigske Skt. Anton. Den originale disciplin var en bane markeret af grene som man skulle svinge rundt om. Siden hen blev disse udskiftet med bambuspinde for senere igen at blive udskiftet med 'porte' af hårdt plastik – disse kunne bøje, når de blev påkørt, derfor behøvede man ikke at køre som tidligere, men kunne påkøre portene og få dem til at enten knække eller bøje sig en smule for en. 

Der blev derfor udviklet en port med et bøjeligt led (kip-port) med en fjeder inden i. Dette gjorde, at når porten blev påkørt, lagde den sig med sikkerhed ned for umiddelbart efter at rejse sig igen. Med denne nye port skete der store forandringer i slalomteknikken da den såkaldte kipteknik kom. 

Synsmæssigt er det også blevet en anden disciplin i forhold til den originale. Førhen kørte man uden om markeringen (porten) og var ikke i tvivl om løberen havde passeret porten korrekt (begge fødder på samme side af porten), hvor det i dag kan se ud som om man kører over den og derfor er det også blevet sværere at se om fødderne er på den rigtige side af porten.

Slalomen står igen for en fornyelse af både udseende og teknik. Denne gang er det carving-skiens indtog der med den nye carving-teknik gør det muligt selv i meget korte sving at kunne køre på 'rent skær'. Dette gør at slalomdisciplinen, der har ligget teknikmæssigt meget langt fra de andre discipliner, kommer tættere på hinanden i fremtiden.

Carving skiene har haft størst indflydelse på slalom disciplinen. Skiene er blevet meget mere taljerede og meget kortere. Jeg kørte for 5 år siden med 203 cm lange slalom ski. I denne sæson kører jeg med en skilængde på 165 cm.