Discipliner
Slalom er den ældste af de fire alpine discipliner.
Det er da også den disciplin, der har haft flest fornyelser i form
af udseende fra den originale disciplin som den norske telemark
løber Norheim har givet inspiration til. Det var dog først i 1928,
at de første konkurrencer i Slalom og styrtløb blev afholdt i østrigske
Skt. Anton. Den originale disciplin var en bane markeret af grene
som man skulle svinge rundt om. Siden hen blev disse udskiftet med
bambuspinde for senere igen at blive udskiftet med 'porte' af hårdt
plastik – disse kunne bøje, når de blev påkørt, derfor behøvede
man ikke at køre som tidligere, men kunne påkøre portene og få dem
til at enten knække eller bøje sig en smule for en.
Læs mere her
Super G er den yngste af de alpine discipliner. Den havde
sin debut i World Cup'en i sæsonen 86/87, som var en test før
de olympiske lege i Calgary 88, hvor franskmanden Frank Piccard
vandt det første OL guld i Super G.
|
Storslalom er uden tvivl den mest teknisk
krævende disciplin alpinsporten har. Man kan sige at det er fundamentet
til alle de andre discipliner, da det mere eller mindre er en sammenblanding
af dem. Det er da også den disciplin, som ALLE løbere i praksis
træner hovedsageligt, uanset om de er slalom- eller styrtløbere.
Det skyldes at storslalom kræver, at man kan kontrollere og beherske
teknikerne fra de andre discipliner eller sagt på en anden måde:
Når man behersker storslalom har man nogle utroligt gode redskaber
at arbejde med i de andre discipliner.
Styrtløb er alpinsportens formel 1, der med sine høje
hastigheder på op mod 160 km/t og hop hvor løberne flyver helt op
til 80 meter gennem luften, er en farlig men spændende disciplin
både at se og at køre. Det er da også national sport i mange af
alpelandende og det er det international skiforbunds (F.I.S.) flagskib.
Det er her tilskuerne er flest og pengepræmierne er størst. Det
er den disciplin man kan blive mest afhængig af som løber. Det er
nemlig en helt unik følelse at kunne accelerere og bevæge sig i
så høj hastighed uden motorkraft, men udelukkende med kroppens egen
tyngde og kraft som drivkraft. Det er faktisk kun frit fald der
overgår styrtløbets evne til både acceleration og fremdrift ved
egen kraft.
|